Lava pools in Porto moniz

Har du endnu ikke besøgt Madeira, er du virkelig gået glip af et vidunder, når det kommer til kontraster, historie og især naturen. (Jeg har ikke hidtil, selv været den største natur entusiast) – det har dog ændret sig! Må indrømme at det rigtige ord at bruge om Madeira er Breathtaking – Jeg har på denne tur oplevet så mange fantstiske ting og ubeskrivelige steder, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal begynde. Dog er der alligevel ét sted der sparkede benene væk under mig, lidt mere end de andre (Trods Madeira på alle punkter, har taget mit hjerte med storm.)
I mandags kørte vi til Porto Moniz som er en afsides kystby, beliggende på Madeiras nordvestligste punkt. Placeret tæt på det store ocean , ligger luksus hotellet Aqua Natura, som har udsigt udover et af øens mest betagende scenerier. Nemlig disse havvandsbassiner. De naturlige swimmingpools er skabt af revene i kystens lava sten, og fyldes op af tidevandet med krystalklart havvand.
Jeg er opvokset ved vandet, og er meget betaget af havet. Så at svømme rundt i disse ubeskrivelige omgivelser i midten af december måned, til lyden af havets brusen og de vilde bølger, gav mig en helt speciel og virkelig afbalanceret følelse indeni. Kommer du til Porto moniz er dette helt klart, et af kystbyens must see attraktioner.
På hotellet spiste vi frokost med ocean view, og fik en traditionel portugisisk ret der hedder Lapas. Lapas er lidt ligesom vi kender østers.
Did you like this post? <3 Leave a comment ------->