Derfor har der været stille på bloggen

Der har været stille på bloggen de sidste mange måneder. Jeg har været ked af det, såret og ganske enkelt knust i tusinde stykker. Min tilstand kan ikke beskrives med ord og derfor var eneste rigtige valg at trække stikket for en stund. Jeg havde brug for at samle mig, realisere mig selv, trække vejret og ja bare fixe den situation jeg ufrivilligt blev placeret i.

Mange af jer ved det måske. Alligevel vil jeg kort remse op hvad der har fyldt siden sidste blogpost.

For at sige det mildt har jeg været  igennem et break up – En periode af mit liv jeg absolut ikke ønsker andre skal opleve. Maryann og bandet tog på USA tour i sommer – I mellemtiden fandt jeg ud af at han knaldede udenom og har gjort det de sidste 2 år af vores forhold. Han regnede nok ikke med at jeg ville finde ud af det, og tacklede det derfor på en yderst irrationel måde da han blev konfronteret – Ligeledes gjorde hans familie.

Uden at vide hvor jeg skulle tage hen, tog jeg en drastisk beslutning om at pakke mit liv i kasser og forlade en person, jeg har elsket ubeskriveligt højt igennem 8 år. Han ignorerede mine beskeder og blokerede mine opkald, så derfor havde jeg ingen mulighed for at tale med ham. Jeg følte mig dum, udnyttet og absolut intet værd mens jeg kunne se videoer på de sociale medier, hvor han sad med tungen i halsen på en anden kvinde, og hun proklamerede dem som værende kærester.

Mit liv har været kaos de sidste mange måneder. Har levet i en kuffert, boet hist og her og prøvet at finde et holdepunkt. Et holdepunkt hvor jeg kunne forlade mit forhold med grace og komme bedst muligt igennem smerten uden at miste mig selv helt. Jeg har prøvet meget – også at blive skuffet da jeg mindst ventede det. Dog kan intet sammenlignes med den følelse jeg stod tilbage med efter så mange år i et forhold, jeg troede var problemfrit og perfekt. Jeg har lært ikke at forvente noget af andre mennesker – Vi kender åbenbart kun hinanden til næsetippen.

Jeg har haft rigtig mange gode mennesker omkring mig som har støttet, åbnet deres hjem og sendt opløftende ord min vej. – Flere af jer, har sågar delt jeres egne historier om utroskab, hvilket har givet mig følelsen af at i kunne relatere til den smerte jeg går igennem. – Det har faktisk været en form for terapi at kommunikere med ligesindede, og har hjulpet mig til at nå et punkt i processen, hvor jeg er klar til at tage hul på et nyt kapitel.

Jeg har ligget i støvet længe nok, og rejser mig op som den stærke kvinde jeg er skabt til at være, ryster det af mig og glæder mig til en fremtid uden ham. Han var tilsynladende spild af tid og har alligevel aldrig fortjent mig.

Planen var egentlig at udgive en E-bog som beskriver hele oplevelsen – I stedet har jeg besluttet at poste det hér på bloggen som en lille serie hvor jeg går i detaljer. Mit ønske er at starte et lille fællesskab hvor vi i kommentarfeltet “If you will” drøfter emner, hjælper hinanden, deler historier og giver gode råd til de situationer vi har svært ved at håndtere selv.  (ønsker man at være anonym, er det mere en fint.)

Til sidst! Hold kæft hvor er det rart med al den støtte og kærlighed i igennem de sidste måneder har sendt min vej. Af hjertet tak for at give mig en følelse af at være elsket og ikke mindst følelsen af, ikke at være alene i mit kaos. Det har virkelig hjulpet mig til at indse at vi ikke altid er i stand til at klare alt selv, og at det er okey at række hånden ud.

udover mit kaos, har jeg brugt tid på at redesigne bloggen så den ( hvis jeg selv skal sige det) fremstår smukkere og er nemmere at navigere i. I menubaren for oven, kan du nemt klikke rundt i de emner der interessere dig og Under “personal” i underemnet “break up”  vil serien om utroskabet fremadrettet være at finde.

Smid gerne en hilsen i kommentarfeltet, så jeg ved at lige præcis du har været her <3