Mentalt Slået ud af kurs

Det har været de hårdeste 3 uger i mit liv. I tirsdags måtte jeg sige farvel til min Mentor, største inspiration og aller bedste ven – Nemlig min elskede Momse. Som mange af jer ved, har jeg et helt ubeskriveligt og meget stærkt bånd til denne kvinde, hvilket også er grunden til jeg den sidste tid har smidt alle mine egne projekter, blog og arbejde på gulvet, for at være ved hendes side, til det aller aller sidste.Momse har været syg det sidste års tid, med kræft og til sidst et hul på tarmen, som var det der var med til at suge livet ud af hende. Det har været med op og nedture, kemo behandling og 7 måneder uden behandling. En operation af hul på tarmen var åbenbart ikke på tale, da det blev besluttet at det var et, alt for risikabel indgreb – Det eneste man  så kunne tilbyde, var at smertedække hende med morfin – og så måtte tiden vise, hvor lang tid der ville gå.

De første dage på hospitalet var hun ved godt mod, trods lægernes information om at de intet kunne stille op, mod hendes hul på tarmen og den kræft der havde indkapslet det. Hun havde dog fået indopereret et dræn som skulle være med til at dræne en byld, der var skyld i hun blev dårlig og indlagt, men man tjekkede ikke yderligere op på dette, med en evt ny scanning. Man besluttede bare at der ikke var mere at gøre dér.

Efter ca 5 dage på hospitalet vælger man at give hende en sprøjte der selv skyder medicin ind i interval, hvilket vil sige hun vil være total smertedækket. Hvad der også skete, var at hun blev meget sovende. Sygeplejerskerne forsikrede mig (på hospitalet) om, at det kun ville være i starten, indtil kroppen havde vænnet sig til den nye medicin – Men hvad jeg ikke vidste, var at det var en stor fed løgn.  Hun sov i flere dage, hvor vi kun havde meget kort kontakt med hende, hvilket undrede os meget.

To dage før hendes død googlede min mor og moster denne måde at smertedække hende på og fandt ud af noget meget skræmmende.

Momse var heldigvis kommet på hospice. Et rigtig dejligt sted i Trekroner, med det sødeste personale, dejlige omgivelser, flere resourcer til pleje og hendes egen store stue, med udsigt lige ud i naturen. Dog havde VI pårørende nok mere gavn af det, end momse selv, som desværre lå bedøvet i sin seng, alt i mens vi holdt hende i hånden, sang for hende, kyssede hende og mor overnattede der, for at momse ikke skulle være alene.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal få formuleret det her ud, men hvad vi fandt ud af, var at momse blev bedøvet ind i en fremskudt død. Ja man kan vel beskrive det som aktiv dødshjælp i forklædning. Man havde fra “højere magter” besluttet sig for at der ikke var mere at gøre for momse, så i stedet for at hun skulle leve i et måske smertehelvede ( hvilket overhovedet ikke ville ha været værdigt) valgte man at give hende den her sprøjte, der sprøjter medicin ind hver 10 minut, og på den måde lukker kroppen  stille og roligt ned, alt i mens patienten intet  mærker til det.

Det værste af det hele er,  at ingen af os pårørende har været informeret om hvad det reelt er, som at de har givet hende – De har udtrykt det således, at det ville hjælpe hende mod hendes smerter – ikke at det ville “tage livet af hende” i en bedøvende rus.

Heldigvis har momse på intet tidspunkt været alene – og så god og dejlig som hun var, fortjente hun ikke at skulle ligge der meget længere. D, 15.3 kl 20.20 spredte hun sine smukke vinger. Hun var så smuk, helt til det sidste åndedrag og fløj så yndigt ud af sin syge krop. Jeg kan næsten ikke være i mig selv ved tanken, Mit hjerte er knust, jeg er mentalt slået ud af kurs, og  min sjæl bløder. Må min smukke momse hvile i fred. <3  I hjertet gemt, aldrig glemt. <3

“Min pointe med at skrive det her indlæg, er at jeg synes det er sygt man i Danmark har ulovliggjort aktiv dødshjælp, når det egentlig er det de (lidt) gør ved “opgivet” ældre patienter (som min egen mormor) og så i samme moment glemmer at informere de pårørende om hvad det reelt er, at de har gang i.! brugen af palliativ sedering er lovlig i danmark, men  det må kun bruges til svært lidende patienter, hvor døden forventes at indtræde inden for få timer eller dage, og jeg vil ikke mene det var tilfældet med min mormor.”  – vidste i at sådan noget hér foregår?

---