Get festival ready

Altan make over – fra kold beton til frodig oase

Der er ikke noget der lyder mere fristende end en afslappende sommerdag på altanen. Men de sølle kvadratmeter, nøgne vægge og hårde betongulve bringer langt fra associationer til den varme, hyggelige oase og zen feeling, man kunne ønske sig.

Bea og jeg har en ganske fin altan, som jeg er i fuld gang med at gøre klar til solen og de lyse sommernætter. Det skal som udgangspunkt være et sted der er rart at opholde sig, en frodig oase hvor man kan dufte planterne, solbade og drikke kaffe en lun sommermorgen. Ganske enkelt et rum som er hyggeligt at være.

Jeg har allerede inddraget jer rigtig meget i min altan make-over på instagram, men  i spørger tit til min bolig i vordingborg,hvordan jeg bor, og om jeg vil lave nogle flere indlæg med indretning og interior. so here we go!

Da jeg postede et billede på min story på Instagram, spurgte flere af jer til altanen og hvordan i alverden vi havde fået lagt gulv. Og det er slet, slet ikke så avanceret, som det ser ud.

Trægulvet vi startede med at ligge er nemlig fra Jysk, og det kommer i smarte “brikker”, der skal klikkes sammen og samles som et puslespil – hvilket ikke tog Bea og jeg længere end 20 minutter.

Gulvet købes i pakker på lidt under 1 kvadratmeter, og det kan saves til, så det passer perfekt i et hjørne eller omkring en stolpe. Vi brugte 6 pakker til vores altan, og betalte 150 kr stykket, så prisen er heller ikke uoverkommelig – især ikke, når man tænker på, hvor stor en forskel det har gjort i forhold til et koldt betongulv. Altanen ser nu langt mere indbydende ud og er hyggeligere at opholde sig på.

Planter og grønne blade er som bekendt helbreds- og humørfremmende, men selvom vi ikke er de heldige ejere af en rigtig have, Har vi alligevel anskaffet os en del planter som er med til at gøre vores altan ekstra frodig.. Vi har en monstera, en violin figen, en aloe vera plante og et oliventræ – for ikke at glemme vores tomat planter, som vokser helt ekstremt for tiden. – Bea er også god til at vande dem.

Ideen er at skabe en oase der er en smule sydlandsk i udtrykket med puder og tæpper i forskellige materialer – Bambus, nips fra forskellige rejser, guld krukker, flet kurve, muslinger, marokkanske lanterner i loftet og lyskæder.

Fik sådan nogle lamper af mine forældre i fødselsdagsgave, som er solcelle styret – De er selvfølgelig også hængt ud på altanen. -Skal hilse og sige det er super hyggeligt, når mørket falder på. Tænker faktisk at det ville være mega fint at hænge dem på bambus stigen?

Allerede nu bruger jeg vores udeområde rigtig meget – især om morgenen. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel til sommer, hvor lejligheden pludselig vil få et ekstra opholdsrum.

Gulvtæpperne er fra forskellige destinationer – det lyserøde er fra spanien, det mønstrede er fra Marrakesh og  ligeledes puffen, men er sikker på, meget af det, også kan fås her i danmark – såsom Jotex, hm bolig og Ellos bolig. Velour Puderne er forresten fra ikea, og bambus stigen fra Jysk.

Skulle du selv få lyst at lave en make over på din altan, har jeg fundet nogle fine ting du burde overveje. – De er forholdsvis budgetvenlige og links finder du længere nede.


Shop | 1. Bambus stige | 2. Solcelle lamper  | 3. Hynde  | 4. Velour puder | 5. Plaid  | 6. Guld fyrfads lanterne | 7. Sort gulvlampe | 8. Tæpper |


Altanen er et ongoing projekt. Jeg er nået rigtig langt, men er stadig ikke i mål. Vi har sådan et irriterende aflangt indhak i forlængelse med selve altanen ( i som følger med på instagram ved hvad jeg taler om) som er umuligt at bruge til noget, med mindre man bruger fantasien. – Og så havde jeg en super sej følger som foreslog at man byggede en slags seng, for at udnytte pladsen bedst muligt. Hvordan vi bygger den, er stadig på tegnebrættet, men lover at vise det endelige resultat så snart vi er færdige.

 

 

 

2 kommentarer

  • Camilla

    Hvor har du købt de “planter” der er bagerst ved de røde mursten?😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadialine

      De hedder pampas græs, og er nogle jeg selv har bragt hjem fra naturen. de er fremme fra ca. august og frem til de bliver ødelagt af vejret. men tager man dem hjem og tørre dem, er de smukke for altid nærmest.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Lets chat - Smid en kommentar <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get festival ready